Nexø Motion Cykel Club

Cykel Motion på sydlandet

Nexø Motion Cykel Club - Cykel Motion på sydlandet

Nytårskur i NMCC – Marathonspinning lørdag den 7/1 2017 9.00 – 15.00

Nytårskur i NMCC.
Marathonspinning lørdag den 7/1 2017 9.00 – 15.00

Skal du have kørt nogen af julens kalorier af? Har du eller din familie lyst til at prøve spinning i NMCC? Så har vi et super tilbud til dig:

Lørdag den 7/1 2017 vil der fra 9.00 – 15.00 være spinning i 6 timer, kun afbrudt af korte pauser hver time. Her kan du få fyldt flasken op, få lidt at spise eller hoppe af eller på en cykel.

Du kan enten være med hele dagen, eller du kan vælge hvilke timer, du syntes lyder spændende. Der er 6 forskellige temaer med 6 forskellige instruktører. Så der er hele tiden nye friske kræfter, der kommer til og giver ny, fed energi.

Der vil dagen igennem være mulighed for at benytte vores fitness-lokaler, du kan lave watt-test på en af cyklerne eller blive vejet på vores vægt med fedtprocentsmåling mm. Der er masser af muligheder. Der er selvfølgelig omklædning og bad.

Vores instruktører sørger for at der dagen igennem er kaffe på kanden, saftevand, samt kage, frugt og snacks at spise, så du kan holde energien oppe. Tag familien med og få en hyggelig dag i NMCC.

Tilbuddet er gældende for alle medlemmer i NMCC og deres familie – også dem, der ikke er tilmeldt spinning normalt. Tilmeldingslisterne ligger i klubben, hvor du kan skrive dig på. Det er først-til-mølle princippet, der gælder. Det er muligt at skrive sig på venteliste, se på listerne i klubben. Prisen er 10 kr. per person, som betales i klubben på dagen.

Husk at melde dig fra i god tid, hvis du bliver forhindret, vi vil gerne køre med fyldte hold hele dagen!!

09.00 – 10.00: Ingrid starter dagen blidt med BodyMind
10.00 – 11.00: Kent laver pulstræning, husk pulsbælte
11.00 – 12.00: Benny laver watt-træning
12.00 – 13.00: Annelise kører med pop og puls
13.00 – 14.00: Jan giver den gas med dansktop-fest
14.00 – 15.00: Ole slutter dagen af med disco

Vi ses til en energifyldt dag i NMCC

Category: Arkiv