Nexø Motion Cykel Club

Cykel Motion på sydlandet

Nexø Motion Cykel Club - Cykel Motion på sydlandet

Nytårskur lørdag 6-01-2018

NMCC afholder Nytårskur lørdag d. 6 jan. 2018.

Traditionen tro skal Nytåret fejres med Nytårskur for at skyde det nye år i gang. Det sker ved et spinnings event på lørdag d. 6 januar, kl. 10:00 til 14:00.

Der er stadig pladser at få på nogle af tiderne og skulle nogle have lyst at prøve sig af med spinning i det nye år, så er her muligheden, kom bare forbi.
Kaffen er på kanden og en snak kan alle klare uden vejrtrækningen bliver besværlig.
Se mulighederne i klubbens fine lokaler med udstyr til at træne hele kroppen og lad dig inspirere. 
Der vil også være cykeldele til salg fra medlemmer der har fået lidt for meget grej eller fornyet deres udstyr.

Så der er alt mulig grund til at møde op i klubben, på Pilebrovej 1c – 3730 Nexø.

BagHjulsfest lørdag d.13.jan.2018

Invitation til bagHjulsfest i Cykelklubben

Så holdes der bagHjulsfest i NMCC igen.

Vi ser frem til at se jer lørdag den 13-01-2018 kl. 18:00 i klublokalet.

Festen er for alle medlemmer med ledsager.

Menuen er div. fisk fra Jørn i Snogebæk, derefter er der skinke med spinat, okse med sovs og div. tilbehør.
Der er et par medlemmer der har tilbudt at lave div. salater.
Lidt kaffe og kage vil der også være.
Klubben har service, man skal selv medbringe drikkevarer.

Der bliver arbejdet på, at få “levende” musik, der spiller op til dans omkring kl. 21:00.

Tilmelding skrives på sedlen på opslagstavlen i klublokalet.
Sidste frist for tilmelding er fredag 29.12.2017.

Kr 150,00 pr. kuvert.  —
Venligst indbetal på klubkonto – 0654 0759590953
Husk at angive eget navn  —  eller MobilePay 30038

Hvem er årets cykelrytter, årets komet, årets bjergtrøje, årets spinner og hvem skal have årets støttehjul, det finder vi også ud af den aften.

Så mød op og vær med til festen.

Vi glæder os til en god fest.

Hilsen
Festudvalget, NMCC

Bornholmsmesterskabet i enkeltstart – Søndag d. 10. september kl. 10:00

Bornholmsmesterskabet i enkeltstart
Søndag d. 10. september kl. 10:00

Arrangør: Nexø Motions Cykel Club

Start og mål: Bygrænsen på Paradisvej i Nexø

Rute for ungdom op til og med U-15: Paradisvej, Klintebyvejen, Slamrebjergvej, Rønnevej med vendepunkt ved Lyngvejen og samme vej retur. 17 km.

Rute for resterende klasser: Paradisvej, Klintebyvejen, Slamrebjergvej, Rønnevej, Nexøvej med vendepunkt lige udenfor Åkirkeby og samme vej retur. 29 km.

Af sikkerhedsmæssige grunde, bliver der et kvarters pause i starten mellem sidste ungdomsrytter og første rytter i de efterfølgende klasser.

Løbsledelsen forbeholder sig retten til at ændre på startgrupperne.

Der køres med 25 m regel.

For at opnå medalje i Bornholmsmesterskabet skal man være medlem i en af de bornholmske cykelklubber under DCU.

Startgebyr: 50 kr.

Tilmelding: til Karsten Mogensen på mail mogensen4@mail.tele.dk eller mobil 40348585 senest fredag d. 8. september kl. 18:00
Husk at opgive hvilken klasse man vil køre i. Husk at møde op i god tid, da der skal uddeles chip og startnummer. Starttider forventes at blive lagt ud lørdag på facebook i NMCC´s åbne gruppe.

Parkering: Skal foregå ved Nexø hallen, der må ikke parkeres på Paradisvej i nærheden af start/mål området.

Vel mødt
NMCC