Nexø Motion Cykel Club

Cykel Motion på sydlandet

Nexø Motion Cykel Club - Cykel Motion på sydlandet

Sommer-grill i NMCC – 3.juli kl.15:00

NMCC – Nexø Motion Cykel Club

Sommer-grill i NMCC. Efter Østbornholm rundt d. 3-7-16 – vil vi gerne invitere alle medlemmer i NMCC og deres familie til Sommerhygge i klubben.
Kl. 15 bliver der tændt op i 3 griller, så alle kan medbringe deres mad og tilbehør og få en hyggelig stund, i den gode klubånd-stil. NMCC giver øl, vand og kaffe til alle, resten medbringes. Vi håber at i medbringer lidt til en “sød buffet ” som vi vil nyde til kaffen . vi slår et slag for en hjertestarter til klubben og der bliver samlet ind under spisningen til dette formål, så venligst medbring lidt mønt hvis vi vil bakke op. Vi glæder os til at se rigtig mange. På gensyn fra bestyrelsen.

Standerhejsning – Søndag 3.april kl.09:00

På søndag starter sommersæsonen for NMCC, klubben er nu oppe på mere end 160 medlemmer så vi forventer en rigtig god sæson.

Det bliver en prologkørsel rundt til nogle af klubbens tøjsponsorer, en tur på ca.2 timer. Efterfølgende er der pr. tradition pølser i klubhuset.

Der er lagt op til en sæson med hold i alle sværhedsgrader, lige fra cafehold, damehold/intro, hold der kører op til 25 km/t og et hold fra 25 til 28 km/t i snit, sidst et hold med høj fart som kører med et snit på 28+km/t.

Der vil hele sommeren være træning 3 gange om ugen fra klubhuset på Pilebrovej 1 i Nexø. Tidpunkterne for træning er søndag kl.9.00 til 12.00. Tirsdag kl. 17.00 til kl.19.00 og torsdag kl. 17.00 til 19.00.

Nye medlemmer er meget velkommen på søndag, som er en rigtig god opstartsdag, hvor der er tid til en snak hvis man går med planer om cykeltræning.

Referat, generalforsamling den 24-02-2016 kl 19:00,

Referat, generalforsamling den 24-02-2016 kl 19:00,
Pilebrovej 1c, 3730 Nexø.

Valg af dirigent: Henrik Søbye blev valgt enstemmigt.
Valg af referent: Ingrid Krogh-Hansen og Jan Wind.
Valg af stemmetæller: Per Poulsen.
Frank Hald (formand) fremlagde beretning til godkendelse, den blev godkendt.

Se nedenstående beretning:
Formands/bestyrelses beretning.
Velkommen alle sammen til denne generalforsamling.
Vi er i øjeblikket 160 medlemmer mod 120 sidste år
Vi har udleveret over 100 nøgler til vores Indoor center
Vi kører 10 spinningshold om ugen.
I år har vi uddelt følgende priser.
Ole Møller – Årets rytter
Søren Nielsen – Årets bjergrytter
Hans J Johansen – Årets støttehjul
Marianne Kolstrup – Årets Spinner
Søren Nexø – Årets Komet
Bornholms mesterskaberne.
Stig Rasmussen vandt enkeltstart og fællesstart i sin klasse
Vilmer vandt sølv i sin klasse.
En kæmpe tak til vores tøj-Sponsore.
Fugato, BC Data I/S, JL Teknik/Energi aps. Boss Cykler, Restaurant Æblehaven, Malerfirmaet Brian Kofod & Home.
Vi havde standerhejsning i april med pølser og brød
Vi har haft 14 på Mallorca i 2015, forventer 19 afsted i 2016.
Coast to Coast – Søren, Bent og Benny
Rynkeby til Paris, Roland
Øst Bornholm rundt/ Hasse Boss løbet: 80-90 deltagere,
Sponseret af Snogebæk Brugs, Boss Cykler, Chris og Mario & Bager Mortensen.
Messeløbet fra Nexø hallen, vi arrangerede, 25 deltagere, frygteligt vejr.
Born-Fondo 20 hjælpere fra klubben.
Nordisk postløb 10-12 hjælpere
Sveriges turen 28 deltagere
4 instruktører
5 certificerede Spin-instruktører
2 fitness instruktører
1 kostvejleder
Vi har også fået trådløst internet i vores lokaler
Firma spin:
Undertegnede var dernede, da Fugato og Bech-Hansen konkurrerede om hvem der kunne køre flest Watt i 20 minutter. Der var ikke et vindue man kunne se ud af.
Der har også været andre firmaer på besøg.
Vi havde grillfest i forbindelse med Messeløbet
Baghjulsfest i januar med rigtig mange deltagere
Tak til Dorthe og Jørn for dejlig fisk.
Bare det bliver sagt, stiller mange op til arbejdsdag
Nye omklædningsrum blev lavet, cykler serviceret og klubben fik et flot vægmaleri
Her til sidst en stor tak til alle medlemmer og sponsorer for jeres store interesse og hjælp til NMCC.
Speciel tak til bestyrelsen ,festudvalg ,trænere og ledere og ikke mindst rengøringspersonalet.
Stor Tak Lene og Benny for deres store arbejde i klubben.
Tak for de 4 gode i bestyrelsen
Frank

Benny Mieritz fremlagde regnskab for 2015 og budget for 2016, begge dele blev enstemmigt godkendt.
Benny Mieritz fremlagde forslag til ændring af regnskabsår, (følge kalenderåret), det blev enstemmigt vedtaget.
Benny Mieritz fremlagde forslag til forhøjelse af årskontingent til kr 400,00, det blev enstemmigt vedtaget.
Lene Mieritz stopper med koordineringen af rengøring den 01-05-2016, Anne-lise vil fremover påtage sig opgaven. Lene og Annelise finder selv ud af overdragelsen af opgaven.
Frank Hald træder tilbage som formand, bestyrelsen fremlagde forslag om at Karsten Mogensen blev valgt til ny formand, det blev enstemmigt vedtaget.
Henrik Lund og Christian Jensen er udtrådt af bestyrelsen, Bestyrelsen fremlagde forslag til to nye bestyrelsesmedlemmer Annelise Eriksen og Ronnie Hansen, begge blev enstemmigt valgt.
Jan Wind blev enstemmigt genvalgt til bestyrelsen.
Søren Nexø blev enstemmigt valgt til bestyrelsessuppleant.
Bent blev enstemmigt valgt til revisor.
Henrik Søby blev enstemmigt valgt til revisorsuppleant.
Det blev besluttet at vi skal have 5 udendørs hold, A, B, C, D og et damehold.
De kører tirsdag, torsdag og søndag. der blev fundet flg. holdkaptajner:
A: Benny, Jess, Michael og Bent. (Søren N. vil gerne afløse).å
B: Kent, Michael, Annelise og Jan. (Hans vil gerne afløse).
C: Preben, Jørn, Hans.
D: Lene og Frank
Pigehold: Ingrid og Gunva.
Det blev besluttet at samle alle holdkaptajner efter den 20-03-2016 for at drøfte hvordan holdene skal køre og hvordan det skal planlægges.

Pedersker den 28-02-2016, Referent Ingrid Krog og Jan Wind