Fredag til Søndag, får vi besøg af IMCC fra Ishøj.
Alle fra NMCC (NEXØ) er velkommen til at deltage i arrangementet, i skal bare give besked til Benny (mail eller tlf.) således at vi har mad/drikke til alle 🙂
Vi har “base” hos Benny og Lene på Sdr.Mosevej i Snogebæk (i garagen) 🙂
Programmet for weekenden ser “nogenlunde” sådan ud, (afh. af vind og vejr) 🙂
IMCC (25 entusiastiske cykelryttere/motionister) ankommer med Bornholmerbussen, fredag aften kl 17:50.
Michael, Jess, Nicklas og Jonas cykler med fra Rønne til Snogebæk (hvis der er flere der har lyst til at cykle med fra Rønne, så giv Benny besked torsdag, Benny har cykelholder og kører i bil til Rønne og henter deres bagage).
Forventet ankomst til Snogebæk 19:30, IMCC får anvist “logi” og kl. 20:15 spiser vi samlet aftensmad, herefter en kop øl/kaffe samt en snak om lørdagsturen.
Lørdag 09:00 mødes vi i “garagen” til fælles morgenmad, kl. 10 deler vi os i 3 hold (A/B-C-D) og kører ad kystvejen mod Hammeren (med indlagte ruter ind i landet for A/B), første stop ca kl. 11:30 på Gudhjem havn, hvor vi alle mødes. Næste stop er vores frokost kl 13 (12:45) på Rø Golf.
Efter frokost fortsætter vi turen “Bornholm Rundt” og vi er hjemme ca kl. 16/17.
Kl 18:45 mødes vi igen i “garagen” til grill, øl, rødvin og godt humør …
Søndag 09:00 fælles morgenmad i “garagen” og afh. af vind og vejr går turen tilbage mod Rønne hvor færgen sejler kl. 14:30
