Hej alle NMCCére, se nedenstående opslag fra BCC.
Hvem vil hjælpe og samtidig få lidt ny viden og uddannelse som ”trafik officials”.
Ring eller mail til Anders Cort asap…
Trafik officials!
Jeg mangler fortsat to frivillige til denne vigtige opgave, så jeg gentager mit opslag fra d. 23. december 2015, og krydser fingre for at et par af jer derude vil kontakte til mig:)
Vi har brug for nogle trafik officials
BCC har fået et kursus til Bornholm, fredag d. 4 marts fra kl. ca. 18 til 22 og lørdag d. 5 marts fra kl 9.00 til kl. ca. 14.00, med henblik på at få uddannet en række personer til trafik officials. Dette så vi også fremover kan afvikle nogle gode og sikre cykelløb på Bornholm.
En trafik official er en person, der er uddannet af politiet (nævnte 2 dages kursus samt et førstehjælpskursus), til at standse trafikken i forbindelse med bl.a. sportsbegivenheder.
I første omgang er det vigtigt for os at kunne stille med nogle trafik officials til Born Fondoen. Som I sikkert har læst, kommer der også snart en afdeling af Post Cuppen herover, og muligvis senere andre store arrangementer.
Politi og politihjemmeværn er meget hårdt hængt op, så vi må nødvendigvis hjælpe til med trafikafviklingen, hvis vi skal kunne afholde de store cykelløb, sådan som vi ønsker.
Tøv ikke med at kontakte mig for at høre nærmere, vi har virkelig brug for nogle frivillige her.
Med venlig hilsen
Anders Cort – e-mail acort.bcc@gmail.com, tlf 29649123
