Nexø Motion Cykel Club

Cykel Motion på sydlandet

Nexø Motion Cykel Club - Cykel Motion på sydlandet

ØstBornholm rundt 2021 – søndag 4.juli

Nexø Motions Cykel Club arrangerer Hasse Boss Motionscykelløbet Østbornholm rundt søndag den 4 juli 2021 kl. 10.00 og er på 52 km.

Der er indskrivning mellem kl. 9.15 og 9.45 for deltagelse og det koster 50 kr.
Nexø Motion Cykel Club “NMCC” arrangerer cykelløbet og vi håber på at tiltrække rigtig mange cykelryttere fra hele Bornholm også gerne rigtig mange turister med hang til cykelsporten.
Det er et rent motionsløb og der bliver derfor ikke udråbt nogen vinder af løbet, men vi håber alle får en hyggelig tur med ligesindede. Vi er sikker på at der er mange der længes efter en fælles cykeloplevelse efter den lange pause med cykelløb der har været de seneste år.
Efter cykelløbet er der forfriskninger til deltagerne, så man kan blive kølet lidt ned og få energi depoterne fyldt op igen.
En række sponsorer står for fine lodtrækningspræmier, så der er mulighed for at få en gevinst med sig hjem.
Cykelløbet starter ved Hasse Boss Cykelforretning På Kannikegårdsvej nr. 10 og der startes samlet.
Mød op i god tid og få uddelt dit deltager nr. Tag hensyn på turen og overhold alle færdselsregler. Giv signal om forhindringer, så vi undgår grimme styrt.
Hele cykelruten ligger inde på Garmin Connekt og kan hentes ned på sin Garmin cykelcomputer https://connect.garmin.com/modern/course/6190010 cykelcomputer.

Venlig Hilsen
NMCC Bestyrelsen
Kent Jensen

Category: Arkiv